Måltidet er meget mere end mad.
Vores mål er, at børnene i Sankt Thomas Børnehus får de optimale betingelser for at udvikle sig i hver deres individuelle tempo. Det gælder også under måltidet. Respekt, ligeværd og anerkendelse er også kendetegnende for vores samvær med børnene under måltidet. Måltidet skal opfattes som hyggeligt. Det er ikke kun kroppen der får næring. Man skal føle sig inkluderet og værdsat og tryg samtidig med, at de normer og regler vi har for et måltid læres lige så stille.
Vores kostplan er desuden sammensat efter de ernæringsmæssige kostanbefalinger indeholdende alle de vitaminer, fibre og mineraler et barn i udvikling har behov for. Maden lever op til de Nordiske næringsstof anbefalinger med hensyn til energifordeling. I forhold til sukker henvises til vores sukkerpolitik.
Mange børn har noget de ikke vil spise, eller meget gerne vil spise. Det er en del af udviklingen at have det sådan og det er en del af at lære at indgå i et demokrati, at man får lov at tage stilling til, hvad man kan lide eller ikke lide. Vi nøder ikke børnene til at spise. En enkelt undtagelser kan være, at et barn generelt spiser for lidt og har brug for hjælp til for at få næring nok.
Maden generelt
Vi ønsker, at udfordre børnene til, at kunne spise så varieret som det nu er muligt og derved gradvist, at vænne barnet til en hverdag med forskellige konsistens og smagsoplevelser.
Maden bliver fremstillet i vores eget køkken af faguddannet personale med fokus på økologi, struktur, variation, balance, udfordring, velsmag, æstetik og genkendelighed.
Vi servere spændende mad med inspiration fra forskellige køkkener: Indisk,Thai, Spansk, Kinesisk, Cajun, Amerikansk, Fransk, Italiensk m.m. samt vores klassiske nordiske køkken og de gamle danske/glemte klassikere.
Med andre ord, vi kommer hele paletten rundt.
Vores indkøb er minimum 75 % økologisk, gerne mere.
Særlige hensyn
Vi imødekommer naturligvis ønsker om hensyntagen overfor børn der har særlige behov, f.eks. allergier, hvor lægens attestation er af afgørende betydning. Derudover tage vi hensyn til diæter og religiøse hensyn til maden. Vores madproduktion tager udgangspunkt i, at Børn der har specielle præferencer for smagsoplevelser indenfor et smalt felt, både får tilfredsstillet deres behov for at blive mætte, samtidig med, at de præsenteres for et større udbud af smagsmuligheder, præsenteret så motiverende som muligt.
Maden på dagen:
Morgen 7:00 8:00
Mulighed for cornflakes, mysli, havre fras og havregryn
Formiddag 9:30
Årstidens frugt, grønt i vuggestue og Børnehave samt et stykke brød/ knækbrød
Frokost i vuggestuen11:00
Frokost i Børnehaven11.30
Varm mad eller rugbrød med pålæg, og salater. Forældrene i denne institution har valgt at være med i madordningen, hvorfor børnene får et tilberedt måltid mad hver dag.
Eftermiddag 14:00
Friskbagt brød, samt frugt & grønt. Børnehavebørnene skal selv have frugt med, som bliver delt.
Madplan
Der vil være en madplan, som fortæller, hvad børnene skal have at spise de forskellige dage. Der vil være varieret mad, nogen gange dansk mad, og andre gange udenlandsk inspireret mad. Også hjemmebagt rugbrød med pålæg, grønt og salater. Der tages udgangspunkt i, hvad børnene kan lide, men de bliver også udfordret lidt. Selvom børnenes perspektiv er vores udgangspunkt, kan vi ikke kun lave spaghetti og pandekager. Men børnene er med på råd med, hvilken mad de kan lide og ikke lide.
Rammerne om måltidet
Som tidligere anført er rammerne for måltidet mindst lige så vigtige som måltidet. Larm, uro og dårligt klima skaber stress og giver ikke de optimale omstændigheder omkring et måltid.
Derfor forsøger vi, at skabe ro og hygge omkring bordet, så børnene kan spise deres mad, efter eget ønske i eget tempo og i den mængde de ønsker.
En fra personalet henter maden i køkkenet med hjælp fra stuens maddukse
Imens dækkes der bord på stuens, borddækkere samt en fra personalet.
Der lægges voksdug på bordet, sættes service op og pyntes med dækkeservietter og nogen gange med blomster og lys
eller andet afhængig af, om der er en bestemt begivenhed.
Personalet spiser ”det pædagogiske måltid” med børnene og børnene er så vidt muligt, selv med til at øse maden op og er selvhjulpne med støtte, så
hjælpen er nær, hvis det er ønsket eller nødvendigt.
Efter måltidet bærer børnene selv deres service fra bordet, sætter det på rullebordet og hjælper til med at rydde op.
Måltidet og de pædagogiske læreplaner.
De nye styrkede læreplaner tænker læring ind i alle dagligdagens begivenheder, herunder måltidet. I det følgende vil vi gennemgå, hvordan vi mener at måltidet spiller sammen med de forskellige 6 læreplansmål.
Kulturelle værdier og udtryksformer:
Vi kan lære om forskellige landes mad og de ritualer og traditioner der er i forbindelse med måltidet. Vi kan bede forældre og børn fra andre lande give os smagsprøver på, eller lave mad sammen der er en ret fra det land de kommer fra. Vi lærer også om mad i Danmark, hvad man spiser nu og hvad man spiste før.
Natur udeliv og Science:
Vi prøver at lave mad på bål.
Vi kan dyrke krydderurter og grønsager på terrassen.
Købe en fisk og se, hvad der er inden i den og hvad man kan spise.
Tage på landbrug eller i byhaven og se, hvordan maden bliver til.
Prøve at røre ved, smøre med og dele og pille i maden, for at se, hvilke elementer den består af.
Krop, sanser og bevægelse:
Finde ud af at mad har forskellig farve tekstur og smag, og tale om, hvordan mad dufter, smager, brænder, er sødt stærkt surt, m.v. og hvilken indvirkning det har på kroppen. Se og mærke forskellen på rå og tilberedte madvarer.
At kunne øve sig i at sidde stille mens man spiser og lære selv at håndtere ske og kniv og gaffel er noget som man skal lære sin krop. Selv at klatre op og ned ad trip trap stolen, og selv bære sin tallerken og kop hen til vognen, selv tage hagesmæk af og selv vaske hænder er alt sammen noget der træner kroppen.
Sprog og kommunikation:
Lære navne på retter og råvarer.
Forbinde smag og konsistens med lyde og ord. Sødt, salt, bittert, surt, sprødt, blødt, hårdt saftigt, tørt. Det er her vigtigt at de voksne sætter ord på deres oplevelse af maden.
Få hjælp af de voksne til at kunne beskrive om maden er dejlig eller ej.
Kunne lære at konversere under måltidet, både med de voksne, men også gerne med sidemanden eller dem man sidder ved bordet med.
Kunne tale om madoplevelser og ens ynglings mad, og kunne kommunikere om, hvad der ikke smager godt.
Alsidig personlig udvikling:
Indflydelse på borddækning m.v. Indflydelse på, hvad der bliver serveret. Opleve selv at være med til at lave mad. Lære at udtrykke ønsker og behag og ubehag ved maden. Lære bordskik når det er passende i forhold til alder og udviklingstrin.
Sociale kompetencer:
Forstå andres følelser og behov omkring mad. Have forståelse for præferencer både de andres og ens egne. Sørge for andre, og hjælpe dem med at række maden og hjælpe dem med deres ønsker. Forstå at måltidet også er en social begivenhed, hvor alle deltagere har et ansvar for at det er hyggeligt og rart. Lære at bidrage til det gode samvær omkring måltidet.
Sukkerpolitik:
Undersøgelser viser, at børn gennemsnitligt får op til 5 gange så meget sukker end de bør. Faktisk dækker bare 65 gram kage et barns sukkerloft for fire dage! Det betyder, at en enkelt kagedag om ugen selv for de større børn principielt betyder, at der ikke er plads til fredagsslik el. lign.
Bestyrelsen i Sct. Thomas har derfor besluttet, at lade forældrene selv styre deres børns sukkerindtag. Med andre ord vil der i Sct. Thomas ikke blive serveret søde sager, således at forældrene selv kan få lov at nyde de søde sager sammen med deres børn.
Det betyder mere præcist at:
- Sct. Thomas vil tilstræbe at tilberede eller servere mad- eller drikkevarer, der er tilsat så lidt sukker, som muligt. Dette betyder at bl.a. kage, boller, pandekager, marmelade, morgenmadsprodukter, køber og tilbereder vi med et minimum af sukker, helst kun frugtsukker alene evt. tilsat lidt honning eller sirup. Slik, og sodavand serverer vi ikke. Juice indeholdende alene frugtens naturlige sukker indhold er undtaget.
- Der kan ekstraordinært anvendes sukker o. lign. af kulinariske årsager i forbindelse egentlig madlavning, hvis dette er en naturlig bestanddel af opskriften.
- Politikken gælder også i forbindelse med fejring af børn og voksnes fødselsdage i huset, andre mærkedage og institutionens evt. besøg i børnenes hjem. Børn og forældre kan således medbringe eksempelvis frugt eller boller til uddeling, men begrænse mad- eller drikkevarer, der er tilsat sukker.
- Kunstige sødemidler eller produkter indeholdende kunstige sødemidler må ikke indgå i kosten i Sct. Thomas eller uddelingsmad som erstatning for rigtigt sukker.
- Ledelsen kan på særlige mærkedage tillade enkelte eller alle stuer, at afvige fra sukkerpolitikken eller undtagelsesvist tillade uddeling af f.eks. sodavandsis på særligt varme sommerdage. Eksempel: Kakao eller småkager æbleskiver m.m. i forbindelse med juleafslutning. Sodavandsis kan vi i særlig varme perioder selv producere af hjemmegjorte smoothies, der kun indeholder frugtsukker.
- Tilladelser til at afvige fra politikken kan gives til et specifikt formål f.eks.: Bag for en sag.
- Grundlæggende skal der bruges fornuft i tænkningen omkring sukkerforbruget, som skal gøres så minimalt som muligt. Både forældre og personale arbejder med dette.
Fødselsdage
Til fødselsdage kan det være meget svært helt, at undgå de søde sager, men
vi vil gerne opfordre forældrene til, at begrænse sukkerindholdet i det, der
medbringes til uddeling. Derfor er slikposer noget vi ikke mener hører med til en fest i børnehaven.
Vi imødeser gerne boller og frugt, samt kage indeholdende frugt eller grønt.
Mangler du inspiration? Så er her et link til en sundere fødselsdag, uden brug
af sukker. www.Frugtfest.dk Flere af vores forældre er meget dygtige til at holde fødselsdag med et meget lavt sukkerindhold. Vi vil gerne formidle denne viden videre, både via den daglige kontakt, og via hjemmesiden, hvor billeder er en væsentlig del af formidlingen.
Madværksted for børn
I et vist omfang kan børnene deltage i madlavningen. Vores kok er helt indstillet på, sammen med pædagogerne, at arbejde med børn i køkkenet, i et afskærmet område uden maskiner. Målet er at børnene udvikler kompetence til, afpasset efter deres alder, at deltage i madproduktion, samt at de får kendskab til betydningen af samarbejde og ansvar.
Mad Politikkens tilgængelighed
Mad og måltids politikken opdateres løbende og vi vil prøve at gøre madplanen tilgængelig på hjemmesiden. Under alle omstændigheder hænger den i institutionen fysisk, så forældre og børn kan snakke sammen om den.
Madpolitikken er, sammen med Madplanen synlig på hjemmesiden og fysisk i huset, ved indgangen og på stuerne.
Udviklingspunkt 2018:
Vores ugentlige madplan skal ligge på vores hjemmeside. På denne skal der være en beskrivelse af madens forskellige ingredienser. Der er et forældreønske om, at kunne tage ved lære af vores dygtige Gastronom. F. eks. gode smoothies. Ideer til fødselsdage med lavt sukkerindhold skal, sammen med billeder, også lægges på hjemmesiden.
Udviklingspunkt for 2018:
Der skal holdes løbende mad - møder mellem Ledelsen, Køkkenmedarbejderen og en repræsentant for vuggestuen og en fra børnehaven. Formålet er at børnenes ønsker og personalets refleksioner, sammen med køkkenmedarbejderens forestilling om gode måltider, diskuteres til inspiration og udvikling for fremmelse af god mad og måltidskultur i institutionen Disse to punkter evalueres i 2019.
Gruppen for mad og måltidspolitik:
Bjørn Bech Henriksen Gastronom & Margit Kjærgaard Leder