Sygdom
Børn der er syge må ikke komme i børnehuset. I den sammenhæng følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger for sygdom og fravær, hvor der ikke kun tages højde for barnets eget velbefindende, men også medtænkes de øvrige børn og personalet i smittefaren.
Vi tager også kontakt til forældre, hvis barnet ikke nødvendigvis har tydelige sygdomstegn, men har svært ved at følge den almindelige hverdag i institutionen.
Vi giver ikke medicin. I særlige tilfælde f. eks. behandlingskrævende astma kan der gives dispensation, hvis lægen skriver en tydelig instruks til personalet om hvordan og hvornår medicinen skal gives.
Vi foretrækker, at man som forældre ringer eller skriver besked om barnets helbredsmæssige tilstand, hvis det er fraværende pga. sygdom. På den måde kan vi hurtigst få information om, hvorvidt vi skal være opmærksomme på smittefare og omfang.
Vi opfordrer til, at man vasker hænder med sit barn inden man afleverer barnet til personalet, så vi bedst mulig kan mindske spredning af bakterier.